PEHD og PP svejsetråd

Svejsetråd

Hvad bruges PEHD og PP svejsetråd til?

Svejsetråd anvendes til at samle to plastmaterialer, der skal svejses sammen. For at opnå det mest stabile og holdbare resultat bør plasttyperne være ens. Svejsetråden sikrer stabiliteten og holdbarheden af de to elementer, der skal svejses sammen. Den anvendes ofte til svejsning af tanke og komponenter, der indeholder kemiske stoffer, såsom drikkevandsbehandling og spildevandsbehandling. Svejsetråd kan også bruges til at svejse konstruktioner til swimmingpools.

Hos e-plast tilbyder vi PEHD- og PP-svejsetråd. Begge svejsetråde fås i både runde og trekantede former. Hvis du ønsker et meget præcist og fint resultat, kan du med fordel skære en v-fuge og lave et kantbuk, som du efterfølgende kan svejse med den trekantede svejsetråd. Hvis præcis nøjagtighed ikke er afgørende, kan den runde svejsetråd anvendes. Begge svejsetråd kan dog bruges til de fleste opgaver, det afhænger af den enkeltes præference eller tilgængeligheden af værktøj.

Anvendelse af svejseråd

Svejsetråd kan anvendes ved varmluftsvejsning og ekstrudersvejsning. Hvis temperaturen er for lav, vil svejsningen ikke blive optimal, hvilket resulterer i dårlig holdbarhed af produktet. Hvis temperaturen derimod er for høj, kan plasten brænde, hvilket påvirker plastens kvalitet negativt. Det anbefales altid at følge producentens retningslinjer for svejsetemperaturen og foretage nøjagtige temperaturmålinger under svejsningsprocessen for at opnå de bedste resultater.

Før svejsning er det vigtigt at forberede overfladen af plastmaterialet korrekt. Det vil sige at inden plastmaterialerne svejses sammen, skal overfladen af plastmaterialet slibes ned med et skarpt værktøj for at fjerne oxidlaget. En ren og glat overflade sikrer bedre kontakt og fusion mellem de svejsede materialer, hvilket resulterer i en stærkere svejsning

PEHD:

PEHD står for Polyethylen High Density. PEHD er et slidstærkt materiale, der egner sig godt til kontakt med levnedsmidler. Det har en fremragende bestandighed over for kemikalier, vand og fugt. PEHD anvendes ofte til kar, beholdere, tanke og komponenter til transport- og kemisk industri som kræver langvarig holdbarhed og robusthed. Dette skyldes dets lave friktion og store slidstyrke.

PEHD-svejsetråd er desuden også godkendt til brug med levnedsmidler, hvilket gør det ideelt til applikationer inden for fødevareindustrien.

PP:

PP står for Polypropylen. PP anvendes ofte i forskellige rørsystemer, kar og beholdere til kemisk industri, medicinske artikler og husholdningsartikler. Det har en høj kemisk resistens og tåler samtidig varmt vand. Det har også en god termisk stabilitet, hvilket betyder, at det kan tåle høje temperaturer uden at deformeres eller miste sine mekaniske egenskaber. PP-svejsetråd er velegnet til rørsystemer, beholdere og kar på grund af dets høje slagstyrke og evne til at modstå tryk og belastninger. PP har derudover også en meget lav fugtoptagelse

Læs mere Mindre