PVC massive plader

PVC som massive plader

Polyvinylchlorid, også kendt som PVC, er en amorf termoplast med adskillige anvendelsesmuligheder. Denne type plast er kendetegnet ved at det er muligt at omsmelte materialet, og dermed genanvende det på ny. PVC er en af de mest anvendte plasttyper, da materialets kemiske sammensætning gør det muligt, at genanvende materialet igen og igen uden at polymerkæderne bliver ødelagt.

Materialet har en god bestandighed over for de fleste kemikalier, som blandt andet syrer, baser, fedt, benzin samt olier. Materialet er dog ikke bestandigt over for estre, ketoner og aromatiske kulbrinter.

Den massive PVC er kendetegnet ved en god mekanisk styrke, hårdhed, stivhed samt dimensionsstabilitet, derudover har materialet gode optiske egenskaber. Som standard er polyvinylchlorid kuldeskør.  

Produktet har en anvendelsestemperatur som standard -10oC op til +60oC.

Anvendelse af PVC

Den massive PVC bliver primært benyttet i byggebranchen, eksempler på PVC byggeprodukter er: Drikkevandsrør, nedløbsrør, afløbssystemer, vinduesrammer, kabelbakker, tagrender, gulvbelægning, tanke, profiler samt tagplader. Derudover bliver PVC anvendt inden for skilte- og den visuelle industri, hvor materialet ofte bliver anvendt til lamper og skilte.

KÖMADUR® ES

KÖMADUR® ES er en ekstruderet massiv PVC plade, som har en forhøjet slagstyrke samtidig med en god varmformbarhed. Denne plade kan klare vind og vejr, og er derfor blandt andet ideel til trailer bunde eller redskabskur. Denne plade fås i flere forskellige farver herunder blandt andet hvid, sort, blå, grøn, gul og rød. Der er beskyttelsesfolie på den ene side af pladen.

TROVIDUR® EC

Disse plader er ekstruderet, og har en børstet overflade som sikre en enestående limbarhed. TROVIDUR® EC har en god slagfasthed. Dette materiale bruges indenfor mange forskellige områder som eksempelvis landbrugsindustrien, tankbygning, byggeindustrien etc. TROVIDUR® EC fås i farverne grå, lys grå og sort.

TROVIDUR® ES

TROVIDUR® ES er en ekstruderet polyvinylchlorid plade, uden fyldstoffer. Dette materiale har en forhøjet slagstyrke, samtidig med en god varmformbarhed. Denne plade fås i farven lys grå, og pladen leveres med beskyttelsesfolie på den ene side.

TROVIDUR® ET

TROVIDUR® ET er ekstruderet PVC-U, som er en klar gennemsigtig massiv plade. Dette materiale har en høj gennemsigtighed, med en printbar overflade. Dette materiale bliver primært brugt til sikkerhedsudstyr i maskin- og udstyrsfremstilling.

Meget mere end massive PVC plader

Vi tilbyder massiv PVC som stænger. Vores massive PVC stænger findes i grå, rød og sort i et stort udvalg af dimensioner. Du kan læse mere og se vores sortiment og PVC stænger her.

Gode miljøegenskaber

De massive PVC stænger samt plader, vi sælger på e-plast, er godkendt i henhold til RoHS-direktivet og indeholder derfor ikke de stoffer, som RoHS-direktivet har udpeget som miljøskadelige.

Derudover er vi medlem af WUPPI ordningen, som er en genindsamlingsordning, der er med til at sikre at hård PVC bliver indsamlet og genanvendt.

Læs mere Mindre