PA - Emnerør

Polyamid – et produkt med utallige muligheder.

PA, er et delkrystallinsk uigennemsigtigt materiale, som i daglig tale er kaldet polyamid eller nylon. Produktet har gode egenskaber såsom slid, mekaniske og udmattelses. PA fås i forskellige kvaliteter, men sælges ofte som PA 6 halvfabrikata. PA kommer både i ekstruderede og støbte typer, i standard formerne plader, stænger og rør.

Nylon kan anvendes til mange forskellige dele, især er det oplagt indenfor maskinindustrien, hvor der blandt andet stilles store krav til slid og styrkeegenskaber, herunder glidelejer, tandhjul, ruller, koblinger, hjul etc.

Hvad kan materialet klare      

Polyamid er et materiale der kan klare temperatursvingninger fra ca. -40 oC til ca. +100 oC. Derudover er det nemt at arbejde med, og kan bearbejdes med almindelige håndværktøjer herunder boring savning og fræsning, da nylon ikke splintre. Ydermere kan der benyttes spåntagende udstyr. Der skal tages højde for spånopbygning ved boring i store diametre, da der hyppigere opstår indre spændinger, som kan medføre revnedannelse.

Nylon har generelt en god kemikalieresistens, og er bestandig over for mange svage baser samt syre, ydermere overfor mange olie og fedt typer, samt adskillige opløsningsmidler.

Polyamid optager en del vand, som medfører en forandring i både de mekaniske og termiske egenskaber. Hvilket ved udendørs anvendelse kan medføre springninger ved frostgrader. Ydermere påvirkes nylon natur af UV-stråling.

Forskellige typer polyamid

Hos e-plast har vi et udvalg af polyamid tilsat med 30% glasfiber, hvilket giver produktet en højere styrke samt stivhed. Dermed er nylon tilsat med glas velegnet til komponenter, der er eksponeret for høj statisk belastning. Derudover bliver polyamid mere varmebestandig når det tilsættes glasfiber, idet glasfibrene formår at holde på nylon matrixen.

I forhold til den normale polyamid, har den glasfibreforstærket nylon en større tendens til at være slidende mod andre produkter. Dermed er den normale nylon mere velegnet til glidapplikationer, end den glasfibreforstærkede.

Derudover findes der en støbt og en ekstruderet polyamid, forskellen på disse er, at den støbte er mere sprød og hård, samtidig med at den kan klare et højere fladetryk. Hvor den ekstruderet har en højere mekanisk styrke, stivhed samt bedre mod krybning end den støbte.  

Ud over vores sortiment af PA emnerør, er vi hos e-plast også leveringsdygtig i polyamid plader og stænger. Vil du vide mere om mulighederne, kan du læse mere om, samt se sortimentet af PA plader og PA stænger.

Gode miljøegenskaber

De PA emnerør vi sælger er godkendt af RoHS direktivet og indeholder derfor ikke de stoffer, som RoHS direktivet har udpeget som miljøskadelige.     

Læs mere Mindre