Emballage/display

Robust og funktionelt pap

Med pladen SWAP-BOARD får du en robust papplade, der egner sig ideelt til emballage, display eller som indmad i interiør. 

Selve strukturen af kernen ligner en bikube. Denne struktur gør pladen yderst stærk samtidig med at være let. Derudover består SWAP-BOARD af en hvid topplade på begge sider, som er printvenlig.

Emballage

Pladen kan anvendes som emballage, hvor den tåler rigtig meget tryk på grund af pladens struktur og tykkelse. SWAP-BOARD anvendes selvfølgelig ikke som det tynde mellemlægspap, men netop der, hvor opgaven kræver noget formstabilitet af emballagen.

Display

Vil du udarbejde dit eget display, så kan SWAP-BOARD formes og skæres. Her vil pladen kunne være selve skelettet i displayet, men også hylderne, der skal bære de udstillede ting. Derudover kan du få print på begge sider, hvis der er behov for det. Printresultatet bliver rigtig flot.

Møbler/interiør

Har du brug for en plade, der kan give tykkelsen på eksempelvis møbler/interiør til campingvognen eller en arbejdsbil, så kan SWAP-BOARD sagtens være en god ide. Her vil pladen være kerne, mens en tynd træplade eller andet giver møblet det rigtige look/design. Så er du en rigtig gør-det-selv type vil SWAP-BOARD nok kunne anvendes til mange forskellige ting. Det er bare med at slippe fantasien løs.

Her på e-plast kan du få SWAP-BOARD i 5 og 10 mm tykkelse i målene 1250x2380 mm.

Læs mere Mindre