Kontorstoleunderlag
Skån gulvet med et diskret stole underlag
Det er en god idé at bruge et kontorstoleunderlag ved dit skrivebord for at undgå slitage på eksempelvis trægulve og gulvtæpper. På trægulve er det især vigtigt med et godt stole underlag, da træet er meget udsat for slitage, og du dermed sikrer det en længere levetid. Hjulene på kontorstolene slider meget på trægulvet og det kan i nogle tilfælde også være rart med den lyddæmpende effekt, et kontorstoleunderlag kan give. Samtidigt opnår du en bedre komfort, da kontorstolens hjul kan rulle mere ubesværet over kontorstoleunderlaget, end det eksempelsvis kan på et tykt gulvtæppe. Det gør det behageligt at rulle på og derfor er et kontorstoleunderlag et vigtigt redskab til kontorer med gulvtæpper, trægulve eller andre typer af gulve, hvor man ønsker at bevare underlaget intakt. Det er også en god idé at bruge underlag til kontorstole hvis du har epoxy gulv, eller en anden type af malede gulve, da det beskytter mod afskalling af malingen.
Skåner alle typer gulv
På e-plast sælger vi kontorstoleunderlag med og uden pigge. Med kontorstoleunderlag med pigge undgår du, at underlaget glider væk under stolen, når du bevæger dig, og det gør det lettere for dig, at bevæge dig rundt ved dit skrivebord uden unødige forkerte bevægelser i kroppen. Du får således øget de ergonomiske forhold på kontoret og overbelaster derfor ikke din krop på en uhensigtsmæssig måde. Gulvtæpper gør hjulene på stolen langsomme og træge samtidigt med, at de slider meget på underlaget, hvad enten det er gulv eller tæppe. Et kontorstoleunderlag kan dermed spare dig for mange penge i slidte gulve og uhensigtsmæssige bevægelser i kroppen i løbet af dagen.
Den bedste kvalitet
De mest robuste og bedste kontorstoleunderlag er produceret i det yderst slagfaste plast materiale, polycarbonat, og er derfor af bedste kvalitet. Vi anbefaler derfor kontorstoleunderlag produceret i polycarbonat, hvor der er et relativt stort slid og krav til holdbarhed - eksempelvis i kontormiljøer i virksomheder. E-plast.dk fører også kontorstoleunderlag produceret i kvalitets phthalatfri PVC, som er blødere i materialet end polycarbonat, og dermed føles mere elastisk – denne type kontorstoleunderlag er meget velegnede til eksempelvis hjemmekontoret.
Kontorstoleunderlag uden pigge:
Kontorstoleunderlaget uden pigge bruges på hårde gulve eksempelvis på trægulv, laminatgulv og sten- og flisegulv og til tæpper med lav luv.
Kontorstoleunderlag med pigge:
Stole underlag med pigge anvendes til tæpper med høj luv. Et underlag kan også fint kombineres med aflastningsmåtter eller gummifliser, til dig der også bruger dit hæve-sænkebord aktivt og står op en del af dagen.
Vores kontorstoleunderlag fås i forskellige størrelser. Når du vælger underlag anbefaler vi, at det ikke er større end ud til benene på bordet det skal ligge under. Underlaget skal være stort nok til, at du kan bevæge dig på hele bordets længde uden at glide udenfor underlaget.
Alle de kontorstoleunderlag vi fører på e-plast.dk, har rundede hjørner og er klare med en mønstret overside, som minimerer risikoen for at skride. Kontorstoleunderlag af polycarbonat er dog mere transparente og glasklare end kontorstoleunderlagene i PVC.
Underlagene produceres af genanvendeligt plast – og er dermed 100% genanvendelige.
Læs mere Mindre