ABS-plader

ABS er en forkortelse for acrylnitril-butadien-styren og er en amorf termoplast. Materialet er ikke transparent, men til gengæld kendt for sin høje styrke, slagfasthed og gode overfladefinish. Netop derfor er plader af ABS-plast et populært valg i både industri og produktion.

Læs mere
Fordele ved ABS
  • Temperatur fra -40 til +80 grader
  • Kan limes og males
  • Koldbukkes ellers varmbukkes max. 3 mm
  • Velegnet til 3D-print

4 varer

  • ABS 5-300 plade Hvid

    ABS plader - ekstra slagfaste med gode mekaniske egenskaber

    På lager

    Fra 1.115,00 kr.
  • ABS 5-300 plade Grå

    ABS plader - ekstra slagfaste med gode mekaniske egenskaber

    På lager

    Fra 1.640,00 kr.
  • ABS 5-400 plade Sort

    ABS ekstruderede plader - super slagfaste med gode mekaniske egenskaber

    På lager

    Fra 1.640,00 kr.
  • ABS 5-455 plade Sort, Volvonarv

    ABS ekstruderede plader - super slagfaste

    På lager

    Fra 2.480,00 kr.

Hvordan er ABS-plast sammensat? 

Egenskaberne i ABS-plast stammer fra en kombination af flere plasttyper:

  • Akrylonitril bidrager med stivhed, styrke og dimensionsstabilitet
  • Butadien-gummi giver sejhed og høj slagstyrke
  • Styren giver glans, overfladekvalitet og gør materialet nemt at bearbejde

Egenskaber ved plader af ABS-plast 

Plader af ABS-plast har en række fordele, som gør dem velegnede til mange tekniske formål:

Mekaniske og tekniske fordele

  • Stor overfladehårdhed og ridsefasthed
  • Høj slagstyrke – også ved lave temperaturer
  • God dimensionsstabilitet
  • God elektrisk isoleringsevne
  • Flot finish og høj glans

Temperatur og drift

ABS-plast har en anvendelsestemperatur på ca. -40 °C til +80 °C, hvilket gør ABS plader anvendelige i mange miljøer, men typisk til indendørs brug.

Ulemper og begrænsninger ved ABS-plast

Selvom ABS-plast er stærkt og alsidigt, har materialet nogle tydelige begrænsninger.

UV og udendørs brug 

ABS-plast har dårlig bestandighed over for UV-stråling, hvilket betyder, at ABS plader som udgangspunkt ikke egner sig til udendørs brug uden ekstra overfladebeskyttelse.

Opløsningsmidler og fedt 

ABS-plast har:

  • God kemikaliebestandighed over for svage vandige opløsninger af syrer, baser og salte
  • Begrænset resistens over for olie og fedt
  • Meget ringe bestandighed over for opløsningsmidler (ABS kan i praksis ikke tåle opløsningsmidler)

Typiske anvendelser for ABS-plader 

ABS-plader bruges i et væld af produkter, både i hverdagen og i industrien. Mange kender f.eks. ABS fra Legoklodser.

Eksempler på produkter med ABS-plast 

  • Legoklodser
  • Kabinetter til telefoner, computere og printere
  • Interiørdele til biler
  • Kufferter og hårde tasker
  • Indvendige kabinetter i køle- og fryseskabe

I industrien anvendes ABS-plader ofte til indvendige kabinetter og afdækninger, hvor der er krav til robusthed og slagfasthed.

Bearbejdning af ABS-plader 

På e-plast sælges ABS-plader i forskellige størrelser og tykkelser, og i mange tilfælde er det muligt at få skåret pladerne på mål. 

Sådan kan ABS plastplader bearbejdes

ABS er forholdsvis nemt at arbejde med og kan bearbejdes med almindeligt spåntagende udstyr. Derudover kan ABS:

  • Termoformes
  • Limes
  • Svejses
  • Overfladebehandles og belægges

Det gør ABS plastplader oplagte til både prototyper, konstruktion og færdige komponenter.

Miljø og godkendelser for ABS plastplader 

De ABS -plader der sælges hos e-plast er godkendt i henhold til RoHS-direktivet og indeholder derfor ikke de stoffer, der er udpeget som miljøskadelige i direktivet.

FAQ om ABS plastplader

Hvad er ABS-plast?

  • ABS-plast er en stærk og slagfast termoplast (acrylnitril-butadien-styren), der ofte bruges til kabinetter, komponenter og tekniske løsninger.

Hvad bruges ABS plastplader til?

  • ABS plastplader bruges bl.a. til indvendige kabinetter, afdækninger, køle-/fryseskabe, elektronikdele og interiørkomponenter.

Kan ABS-plader bruges udendørs?

  • Som udgangspunkt nej. ABS-plast har dårlig UV-bestandighed. Udendørs brug kræver typisk ekstra beskyttelse.

Er ABS-plast nemt at bearbejde?

  • Ja, ABS-plader kan skæres, fræses, termoformes, limes og svejses, hvilket gør materialet meget alsidigt.