Forsatsruder

Forsatsruder der gør en forskel

Hvad er forsatsruder?

I takt med stigende fokus på energieffektivitet og bæredygtighed i vores hjem, har forsatsruder vundet stigende popularitet som en smart løsning til at forbedre både komfort og energiforbrug. Disse innovative vinduer byder på en række fordele, der kan gøre en væsentlig forskel i dit hjem og for din pengepung.

Forsatsruder, også kendt som termoruder eller sekundære vinduer, er en ekstra rude af PLEXIGLAS, der monteres på indersiden af dine eksisterende vinduer. Disse ekstra lag af PLEXIGLAS skaber en isolerende barriere, der hjælper med at forhindre varmetab om vinteren og varmeindtrængning om sommeren. Dette betyder, at dit hjem forbliver mere behageligt året rundt og reducerer dit behov for at bruge energi på opvarmning og køling.

Fordele

  • Energieffektivitet: Mindsker varme- og kuldetab – sparer energi og penge.
  • Lydisolering: Dæmper støj udefra og skaber ro i hjemmet.
  • Beskyttelse af møbler: Forlænger levetiden på møbler og interiør.
  • Reduktion af kondens: Forhindrer fugt og skimmel.
  • Fleksibilitet: Fås i flere tykkelser og mål – tilpasses nemt.

Montering og rengøring

Installationen af forsatsruder er relativt enkel. De kan monteres på to forskellige måder, enten med magnet- eller vridersystem. Hvis dine vinduers areal er mere end 1,5 m², vil vi anbefale dig at vælge en PLEXIGLAS plade, der er 5 mm tyk, da den er en smule mere stiv og dermed vil give et pænere resultat på et større vindue. Ved et vindue, der er mindre end 1,5 m², vil du opnå samme pæne resultat, bare med en 3 mm tyk PLEXIGLAS plade.

Når du skal montere pladen, kan du enten vælge at købe den på fixmål eller selv skære pladen til, så den passer til dit vindue. Skærer du selv pladen til, skal det gøres med en fintandet sav. Vælger du at bruge magnetsystemet til montering, skal du blot sætte stålbåndet på vinduesrammen og magnetbåndet på PLEXIGLAS pladen, og så er du faktisk færdig. Er din forsatsrude 5 mm tyk, anbefaler vi, at du bruger en diskret skrue i bunden af PLEXIGLAS pladen for at holde den ekstra godt på plads. Ønsker du et pænere finish, kan du altid male stålbåndet i samme farve som din vinduesramme.

Hvis du har forsatsruder i 3 mm tykkelse, kan du vælge at benytte dig af vridersystemet. Her monterer du en PVC kantliste på PLEXIGLAS pladen, og derefter monterer du nylonsvriderne i vinduesrammen. Med begge monteringssystemer er det nemt at klikke ruden af og på, hvis du fx ønsker at stille pynt mellem ruderne eller hvis du skal rengøre indvendigt.

Forsatsruderne er nemme at rengøre. Du klikker blot ruden af og vasker den med sæbevand, og derefter tørrer du den af med en blød klud, der er godt opvredet. Oplever du, at ruden bliver statisk, kan du bruge lidt skyllemiddel på den opvredet klud. Det er dog vigtigt, at du ikke bruger kemikalier på ruden, da det kan skade PLEXIGLAS pladen.

Har du nogle spørgsmål?

Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, så står vores plasteksperter klar til at hjælpe dig.