Længde
Bredde

Polycarbonat massiv Exolon

Polycarbonat tagplade - en elegant og stærk løsning

Exolon plader er lavet af massiv polycarbonat, som er et af de mest slagfaste plastyper på markedet. Exolon ligner glas til forveksling og kan bruges som tagplader på en udestue, som vindskærme eller som vinduer.. Polycarbonat bliver i dag brugt i mange industrier på grund af dets mange gode egenskaber. På grund af polycarbonatens ekstremt høje slagstyrke bruges det eksempelvis til sikkerhedsudstyr, tyverisikring af ruder og maskinafskærmninger, for bare at nævne et par anvendelsesområder. Exolon egner sig derfor særdeles godt som tagplade, da det er ligeså klart som glas og koblet med, at det er meget slagfast udgør det et ideelt tagmateriale. 
Exolon er på trods af dens robuste egenskaber meget let og helt gennemsigtig (glasklar), og når det bliver brugt som overdækning giver det en meget let og elegant fornemmelse, så man føler, at man er udenfor, selvom man sidder i tørvejr. Selvom udtrykket er flot og let med Exolon som tagplader, er det samtidigt meget modstandsdygtigt overfor temperaturudsving. Exolon kan således tåle meget høje temperaturer, men er stadig slagfast selv ved mange minusgrader.

Exolons lange levetid

De polycarbonat tagplader vi fører på e-plast er alle UV behandlede på begge sider af pladen. De er således ikke følsomme overfor solens skadelige stråler og har en lang levetid. Der er beskyttelsesfolie på begge sider af pladen ved levering. 
Vores 6 mm Exolon tagplader findes både i klar og bronzefarvet. Den bronzefarvede er produceret således, at den dæmper det naturlige lys og passer bedre med det eksisterende tags farve - bronzefarven er gennemfarvet. Det er udelukkende en smagssag, om man foretrækker en helt klar plade eller den bronzefarvede; de gode egenskaber er de samme i begge farver.

Nemt at arbejde med

Exolon-pladerne er lette at tilskære og arbejde med. RIATHERM® tagplade systemet profilsystem 2 kan benyttes til at montere Exolon pladerne. Vi anbefaler, at du bruger profiler i alu i stedet for PVC klipseskinner. Dette vil give dit tag en elegant og robust finish. Vælger du 10 mm Exolon plader må den maksimale spærafstand på dit projekt ikke være mere end 1025 mm. Hvis du vælger 6 mm Exolon plader må den maksimale spærafstand ikke overstige 680 mm. 

Genanvendeligt og alsidigt

Polycarbonat som Exolon pladerne er fremstillet af, kan genanvendes i industrien, og fordi materialet er meget lettere end glas, sætter det også et mindre CO2 fodaftryk i produktionsfasen og i forbindelse med transport. Som en ekstra bonus sker der meget lidt spild af polycarbonat, da det meget sjældent går i stykker ved transport eller ude hos dig som kunde.  

På grund af polycarbonatens mange gode egenskaber baner det også vejen for fremtiden, idet materialet bliver brugt i utallige sammenhænge verden over. 

Monteringstilbehør

Afhængig af om du vælger et 6 mm eller 10 mm Exolon tag, skal du bruge det rette monteringstilbehør, som passer til pladetykkelsen. Du kan finde en komplet oversigt over monteringstilbehør til 6 mm. Exolon tag her og monteringstilbehør til 10 mm. Exolon tag her.

Læs mere Mindre

Exolon 6 mm

Exolon 10 mm